Kultur og værdier

Hos Dalgas arbejder vi efter nogle fælles værdier, som sætter retningen for vores hverdag. Værdierne afspejler vores kultur, hvor vi vil blive ved med at være fagligt stærke, ordentlige og optaget af at skabe værdi, der rækker længere end os selv. De viser, hvordan vi løser opgaver, samarbejder og tager ansvar – for hinanden, vores kunder og naturen.

Vi har frihed under ansvar

​Inden for de fælles regler er der frihed til at planlægge og handle selvstændigt. Frihed til at bruge egen erfaring, dømmekraft og faglighed.​

I vores uformelle og trygge kultur hjælper vi hinanden – internt og eksternt – på tværs af fagligheder, afdelinger og lande. 

Vi respekterer de fælles regler. Vi forventer, at alle møder forberedte op og leverer det aftalte. ​Besluttede systemer, processer eller standarder følges.

Det vi gør:

  • Vi træffer beslutninger lokalt ud fra fælles redskaber/regler​
  • Vi har frihed til at bruge vores faglige dømmekraft, planlægge selv og tage ansvar for opgaverne​
  • Vi følger de besluttede processer og standarder – også når det er svært​
  • Vi møder engagerede og velforberedte op til tiden med respekt for vores kolleger, kunder og samarbejdspartnere​
  • Vi prioriterer handling – også hvis det koster en fejl ind imellem ​
  • Vi arbejder og deler viden på tværs af afdelinger, fagligheder og lande til gavn for hele Dalgas​

Vi tænker langsigtet

Lange relationer er nøglen til en god forretning. Derfor gør vi os umage med kunder, prioriterer vores kollegers sikkerhed og stræber efter en sund balance på arbejdspladsen.​

Vi investerer i fællesskabet. ​

I samarbejde og uenighed er vi ærlige, tydelige og ordentlige. ​

Vi er nysgerrige – lytter til andre, bruger ny teknologi og lærer af erfaringer. ​

Vi vægter innovation og skæve ideer, så vi kan udvikle nye løsninger på lang bane. 

Det vi gør:

  • Vi prioriterer sikkerhed før økonomi – hver gang​
  • Vi siger, hvad vi gør, og gør, hvad vi siger​
  • Vi bidrager til et stærkt fællesskab, et godt arbejdsmiljø – og  viser omsorg for hinanden​
  • Vi har fokus på at skabe værdi for kunden og lønsomhed for Dalgas – på kort og lang sigt​
  • Vi lærer af erfaringer og fejl – og bruger dem til at blive bedre​
  • Vi er innovative og nysgerrige – på andres perspektiver og på nye løsninger​

Vi beskytter og benytter naturen

Alt, vi gør, sætter spor. Vi gør en indsats for at tage ansvar for det samlede aftryk. For vi arbejder i og med naturen. ​

Vores indtjening går til Hedeselskabets mission og til at investere i naturen. Det forpligter os til at drive en  bæredygtig forretning for kunder, Dalgas og naturen.​

Sådan har det været siden 1866 – og sådan bliver det ved med at være.​

Det vi gør:

  • Vi tænker i det samlede aftryk af vores arbejde​
  • Vi siger, hvilke konsekvenser en løsning har, og hvad den koster​
  • Vi tør anbefale – og tage ansvar for – den fagligt bedste løsning​
  • Vi respekterer kundens ønske, men stopper op og tager dialogen med kunden, hvis det udfordrer vores værdier eller faglighed​
  • Vi tænker genanvendelse og cirkularitet, hvor vi kan

No products in cart