Karriere i Dalgas
I Dalgas arbejder vi med naturen i en international virksomhed med 800+ kolleger. Hos os får du et arbejdsliv i frihed. Hvor du kan bruge din faglighed og vokse i takt med dine ønsker. Friheden til at forme. Naturen til at gro.

Typer af jobs

Anlægsgartner
Er du uddannet anlægsgartner? Eller elsker du bare at arbejde i det grønne? Betyder sammenholdet med dine kolleger meget for dig? Og drømmer du om fleksibilitet – både i forhold til opgaveløsning og privatliv? Måske er der plads til dig hos Dalgas.
Driftsleder
Vil du have mulighed for at sætte et aftryk til lands, til vands og i fremtiden? Som driftsleder spiller du en central rolle i vores projekter. Og så er du en del af et stærkt, fagligt fællesskab præget af respekt og fleksibilitet.
Projektleder
Vær med til at lede og koordinere vores team, så vi kan levere høj kvalitet og gode løsninger til vores kunder. Din rolle som projektleder er afgørende for at drive projekter fremad. Men du er også med til at opfylde vores vision om en bæredygtig fremtid.
Vores arbejdsplads
Måske du drømmer om fede projekter, ledelse og ansvar. Måske savner du godt kollegaskab og et sundt arbejdsmiljø. Uanset hvad, får du dygtige, erfarne kolleger med rødderne solidt plantet i en uhøjtidelig kultur og uformel omgangstone.
Det kan du arbejde med

Skove & træer
Som plantningskonsulenter rejser vi skov og som skovfogeder drifter vi den ansvarligt. Vi opmåler råtræ med egne, digitale værktøjer og sælger det både lokalt og internationalt. Og så dyrker og plejer vi frøene til fremtidens skove.
Landskab & hav
Naturen er under pres. Heldigvis kan vi sammen gøre noget ved det. Som en del af Dalgas kan du hjælpe med naturpleje, klimatilpasning og naturgenopretning i det åbne landskab, ved kysterne og i havet. Til gavn for planter, dyreliv og mennesker.
By & udemiljø
Elsker du også når byen summer? Det gør vi. Derfor etablerer vi grønne anlæg og skaber rekreative åndehuller i byrummet hos virksomheder, kommuner, boligselskaber og offentlige myndigheder. Til gavn for mennesker og for biodiversiteten.
ESG, klima & biodiversitet
Lad os sige det, som det er. Vi er i en biodiversitetskrise, og den skal løses. Derfor rådgiver vores specialiserede medarbejdere om fremtidens naturbaserede løsninger. Og bagefter gør vi dem til virkelighed.
Genanvendelse & energi
Vi ved at grønne fremskridt har flere nuancer end sort og hvid. Derfor må vi benytte og beskytte naturen. Med fokus på balance mellem produktivitet og biodiversitet. Klimasikring og økonomiske resultater.
Administration
Med en anerkendende tilgang til vores forskellige styrker og fagligheder, arbejder vi i Dalgas tæt sammen på tværs. Fra økonomi til marketing. For hos os er det den fælles indsats, der gør, at vi kan gøre en positiv forskel for naturen.
Et engageret fællesskab
Gennem personaleforeninger og fælles arrangementer bygger vi en stærk kultur, hvor du bliver en del af et engageret fællesskab.
Med både små og store events i løbet af året er der plads til alle. Events arrangeret lokalt på din arbejdsplads - eller på tværs af hele forretningen. Hos Dalgas er det fællesskabet der gør forskellen.

Tæt på naturen – tæt på dig
Med 800+ medarbejdere og over 20 lokationer arbejder vi på tværs af forretningen og på tværs af Europa. Vi har også en lokation tæt på dig, så du kan få balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Det grønne arbejde har flere nuancer end sort og hvid
Vi favner bredt. Men vores arbejde peger i den samme retning. Vi bygger en bæredygtig fremtid – med naturen som partner.
Tilmeld jobagent
Vores jobagent gør det nemt for dig at holde øje med de nyeste ledige stillinger. Tilmeld dig vores jobagent og få de bedste jobmuligheder direkte i din indbakke!
Praktikanter, elever og lærlinge
Praktikanter
Bliv praktikant hos Dalgas og få styrket dine faglige og praktiske færdigheder. Du får et spændende praktikforløb på tværs af fagområder, hvor vi sætter fokus på naturværdier for mennesker, miljø og klima. Fra talent til ekspert på Den Grønne Gren.
Elever og lærlinge
Drømmer du om at blive en del af noget større? Og være med til at gøre en forskel for naturen? Som elev eller lærling i Dalgas bliver du en del af et stærkt fællesskab, som arbejder for at beskytte og benytte naturen. Derfor kalder vi vores elever og lærlinge for fremtidens helte.